”Jeg havde gennem længere tid døjet med smerter i lænden, men blot efter en enkelt behandling oplevede jeg, at smerterne var helt væk. Ronnie var super til at formidle årsagerne til mine problemer, og gav nogle enkelte værktøjer, så jeg selv kunne arbejde med det, hvilket har virket perfekt for mig” 

Henrik Schibsbye

“Har haft lændesmerter i en årrække og valgte at gå til Ronnie for at få hjælp til at arbejde mere målrettet med min ryg. Ronnie foreslog et forløb på en måned hvor vi fokuserede på at aktivere muskelgrupperne tilknyttet lænden og indbygge en række øvelser med fokus på bevægelse. I forløbet oplevede jeg forøget mobilitet i muskelgrupperne omkring lænden og lærte at bruge min vejrtrækning bedre for at få optimal udnytte at øvelserne. Den øgede mobilitet har dels lettet smerterne, men har også motiveret mig til at arbejde videre med bevægelse og udstrækning. Forløbet har haft en selvforstærkende effekt og jeg føler jeg er kommet et stort skridt videre til en stærk, mere smidig og ikke mindst smertefri lænd. Jeg har været meget tilfreds med forløbet og vil klart anbefale Ronnie til andre med tilsvarende udfordringer”

Palle

“Jeg havde igennem 2 år haft daglige smerter i min lænd. Jeg blev anbefalet Ronnie, som blev min vej ud af konstante smerter. Han forstår og arbejder helhedsorienteret med kroppen og ikke kun symptomet. Så i dag er jeg smertefri og kan igen gå lange ture, spinne og bære min ryg. Jeg har fået en ny bevidsthed om mit åndedræt og min krops måde at kompensere for styrkeøvelser, der er svære. Og dét er fedt. Jeg kan kun anbefale Ronnie!”

Ariane

“For snart 12 år siden startede et smertehelvede for mig. Jeg blev diagnosticeret med stenose og degeneration af ryghvirvlerne. Efter 9 år med 3 større operationer i ryggen ( i alt 18 skruer ) og flere genoptræningsforløb, var jeg henvist til et liv med daglige doser af morfin. Jeg deltog ikke i ret meget og kunne ikke ret meget. Heldigvis fik min bror mig i behandling hos Ronnie Rasmussen. Han hjalp mig med at træne mine funktioner med øvelser og vejrtrækning. I dag tager jeg ikke længere morfin. Jeg har genoptaget en stor del af mit sociale liv, og hvis jeg ellers passer mine øvelser og tager hensyn til min ryg, kan jeg nu leve et langt mere tilfredsstillende liv. Hvis nogen har brug for at høre om mine erfaringer træffes jeg på telefon 40976528”

Eva Stine Jensen

“Da jeg mødte op til workshoppen havde jeg ondt i ryggen. Ret hurtigt efter ganske få og enkle øvelser, blev mine smerter reduceret med ca 80%. Da vi havde gennemført workshoppen, havde min ryg det dejligt. Dog kom nogle af smerterne igen dagen efter, men efter at jeg laver øvelserne et par gange om ugen, så er jeg blevet helt smertefri i ryggen”

Julie

“Min krop var igennem flere års, til tider, fysisk krævende arbejde meget spændt og låst. Problemerne var især koncentreret omkring mine skuldre og nakke, hvilket ofte førte til dårlig søvn og når det var værst også til begrænsninger i mit arbejde.Ronnie fandt flere steder i min krop der var låst og spændt op, og allerede efter 1. behandling kunne jeg mærke en markant forbedring. Efter 2. behandling var jeg løsnet så meget op at jeg derfra kunne forebygge mine skader med de enkelte øvelser jeg fik”

Morten

“I foråret 2010, blev jeg opereret i skulderen, og nogle måneder senere, ifb med genoptræningen, fik jeg pludselig et voldsomt hold i nakken! Siden da, har mit hovedet “hældt” ti/femten gr. mod højre! Skævheden kunne ikke rettes ved kiropraktor, og behandlinger hos fysioterapi hjalp kun kortvarigt. Grundet skævheden, har jeg lige siden haft nedsat mobilitet og lidt afbrudt søvn, idet jeg ikke har kunnet ligge på siden ret længe ad gangen!
Med jævne mellemrum blev jeg ramt af kraftige hold i nakken, som kun smertestillende har kunnet lindre! Hverken kiropraktik el Fys, har kunnet afhjælpe.Når jeg gik til lægen, så var svaret, at sådan må min nakke altid have set ud!
Efter to besøg hos Ronnie, var en stor del af stivheden forsvundet, og nakken blev rettet en del op! Nakken er nu rettet næsten tilbage til normal, og vigtigst af alt, så er søvnen blevet lagt bedre. Nu vågner jeg ikke længere hver gang jeg har ligget for længe på den samme side, og jeg føler mig meget udhvilet når jeg vågner”

Anders

Jeg har gennem mit operative arbejde i politiet altid været afhængig af, at min krop kunne præstere fuldt ud. For godt et år siden begyndte jeg at få ondt i venstre side af ryggen, det blev med tiden værre og jeg vidste ikke hvorfor. Jeg konsulterede Ronnie som hurtigt opdagede, at min venstre balle nærmest var inaktiv og at mine muskler deromkring derfor var på overarbejde. Jeg fik nogle få øvelser med hjem derfra og allerede efter en uge var smerterne reduceret betydeligt. Jeg kan nu mærke, at jeg er mere bevidst om bl.a. min vejrtrækning, aktivering af baller- og coremuskulaturen.

Jan

“Igennem længere tid havde jeg haft problemer med en forstrækning i baglåret og irritation omkring knæet, som nedsatte min kraft ved cykling en del. Efter 2 behandlinger og nogle øvelser hjemme, forsvandt mine smerter og jeg fik den fulde kraft tilbage i benet. Ligeledes har min ryg også haft bedring, da jeg døjer med en mindre diskusprolaps”

Birger