BEHANDLING
Sådan starter dit forløb
Dit forløb starter med en konsultation, hvor vi starter med at få klarlagt din situation og dine udfordringer. Derefter laver jeg en grundig undersøgelse af, hvordan dine muskler kompenserer for hinanden, så dit forløb bliver så konkret og effektivt som muligt. Det er min erfaring at dit kompensationsmønster oftest giver svaret i forhold til at finde årsagen til dine skader eller smerter i kroppen.
Jeg arbejder ud fra en holistisk tilgang i at krop og psyke hænger sammen. Har vi smerter i kroppen, vil det påvirke psyken, og hvis du er presset mentalt, vil det påvirke kroppen. Længerevarende smerter, fysiske eller mentale overbelastninger medfører, at hjernen bliver hæmmet i at bruge den optimale muskel synergi, og vi bevæger os ind i et kompensations- og bevægelsesmønster, der ikke er hensigtsmæssigt.
Har du inaktive muskler?
Helt konkret gennemgår jeg kroppens bevægelsesmønstre, og tester om de fundamentale muskler er aktive. Hvis der er inaktive muskler, aktiverer vi dem. Kroppen reagerer med det samme, hvis du gør det rigtige for den. Derfor bruger jeg Kinesiologi muskeltests i mit arbejde, så du får øjeblikkelig feedback på, om det vi gør, rent faktisk virker. Under behandlingen arbejder jeg, primært med at afspænde muskler og akupressur punkter, og en behandling vil minde om det du møder hos ManuVision og Body SDS
Stort set alle har et kompensations mønster, så en vigtig del af behandlingen er at jeg underviser dig i hvordan netop din krop fungere, så du i løbet af få behandlinger ved hvad du kan gøre for at aktivere de muskler og områder i kroppen der har en tendens til at lukke ned. Derfor vil du ofte efter behandlingen, få enkelte og konkrete øvelser.
Priser fra 850kr.
Årsager folk ofte kommer til mig med:
- Knæsmerter
- Løberknæ /springerknæ
- Rygsmerter
- Lændesmerter
- Lyskesmerter
- Iskias
- Skulder/nakkeproblemer
- Hofteproblemer
- Migræne
- Stress
Mail: info@ronnierasmussen.dk
Tlf: 29 85 48 28
”Jeg har siden udgangen af Januar 2020 døjet med et løberknæ, efter adskillige besøg hos andre behandlere, hvor resultaterne udeblev, blev jeg anbefalet at booke en tid hos Ronnie. Efter blot én behandling forsvandt smerterne fra mit knæ, Jeg kunne nu gå nedad trapper, rejse mig/sætte mig i en stol og cykle uden smerter. Jeg fik et par enkelte øvelser jeg kan lave hjemme, og har efter 3 behandlinger fortsat ingen smerter”
Mette Simonsen
“Jeg havde igennem 2 år haft daglige smerter i min lænd. Jeg blev anbefalet Ronnie, som blev min vej ud af konstante smerter. Han forstår og arbejder helhedsorienteret med kroppen og ikke kun symptomet. Så i dag er jeg smertefri og kan igen gå lange ture, spinne og bære min ryg. Jeg har fået en ny bevidsthed om mit åndedræt og min krops måde at kompensere for styrkeøvelser, der er svære. Og dét er fedt. Jeg kan kun anbefale Ronnie!”