FUNDAMENTAL TRÆNING

Formålet med fundamental træning er at bygge et solidt kropsligt fundament – et fundament som skal danne grundlag for, at du kommer dine smerter til livs, eller forbedrer dig indenfor din specifikke sportsgren. Jo stærkere dit fundament er, des bedre bliver du til overfører styrken til et slag, spark eller hop og mindsker din skadesrisiko.

Et stærkt fundament kommer ikke fra komplekse trænings øvelser med vægte, den kommer fra de simple øvelser, hvor vi har mulighed for at fokusere på detaljerne og øge kropsbevidstheden. Jeg underviser dig at bruge dine muskler til det, de er skabt til, ofte kun med brug af kropsvægt, så du kan lave øvelserne, hvor som helst – når som helst.

Kroppen gør alt for klare de belastninger, du udsætter den for, og ubevidst er kroppen blevet så vant til at kompensere, at du ikke opdager det sker. Jeg hjælper dig med at få bevidstheden tilbage i kroppen, og derfor vil jeg langt hellere se dig lave en enkelt gentagelse i høj kvalitet end flere gentagelse i lav kvalitet For hvis ikke du har en fri vejrtrækning og mestrer evnen til at aktivere muskler som hoftebøjerne eller ballemusklerne under bevægelse, vil du ganske enkelt præstere mindre effektivt og have større chancer for at få skader.

“Har haft lændesmerter i en årrække og valgte at gå til Ronnie for at få hjælp til at arbejde mere målrettet med min ryg. Ronnie foreslog et forløb på en måned hvor vi fokuserede på at aktivere muskelgrupperne tilknyttet lænden og indbygge en række øvelser med fokus på bevægelse. I forløbet oplevede jeg forøget mobilitet i muskelgrupperne omkring lænden og lærte at bruge min vejrtrækning bedre for at få optimal udnytte at øvelserne. Den øgede mobilitet har dels lettet smerterne, men har også motiveret mig til at arbejde videre med bevægelse og udstrækning. Forløbet har haft en selvforstærkende effekt og jeg føler jeg er kommet et stort skridt videre til en stærk, mere smidig og ikke mindst smertefri lænd”

-Palle