Vores krop er ligesom en bygning, hvis ikke fundamentet er stærkt og stabilt er der andre områder i kroppen der må kompensere. Derfor bliver vi nødt til at genindlære muskelhukommelsen, som fører til et korrekt funktionsmønster i de fundamentale muskler. Jeg arbejder ud fra den tanke, at kroppens to vigtigste prioriteter er; at trække vejret og kunne bevæge sig. Begge er nødvendige for vores overlevelse, og derfor er kroppen villig til at ofre alt for at sikre, at du overlever. Problemet er bare, hvis prioriteten i kroppen kun er overlevelse. Vi kan sagtens fungere uden at være være optimalt fungerende, hvilket de fleste mennesker gør hver eneste dag, men stiger vores aktivitetsniveau på det fysiske eller mentale plan, kan korthuset ende med at bryde sammen.

Krop og psyke hænger sammen. Har vi smerter i kroppen, vil det påvirke psyken, og hvis du er presset mentalt, vil det påvirke kroppen. Længerevarende smerter, fysiske eller mentale overbelastninger medfører, at hjernen bliver hæmmet i at bruge de optimale muskelsynergier, og vi bevæger os ind i et kompensations- og bevægelsesmønster, der ikke er hensigtsmæssigt.

BeActivated-metoden
Men hvad nu hvis, vi ikke behøvede at skulle leve i overlevelsestilstand? Hvad hvis der var redskaber, som vi kunne bruge til at nulstille vores system og bringe vores krop tilbage til den standardtilstand, vi er beregnet til at være i? Hvor kompensationsmønstre, stress og overlevelse ikke er normaltilstanden.

Med BeActivated-metoden kan kroppens overlevelsesstrategier og kompensationsmønstre relativt nemt identificeres. Ved at genindlære kroppens evne til at aktivere hoftebøjerne (psoas major) og den store ballemuskel (gluteus maximus), som er kernemusklerne i kroppens bevægelser, kan du skabe et fundament der er stærkt og solidt, hvis du samtidig evner at have et fuldstændig frit åndedræt som er uafhængig af vores bevægelser.

Når vores åndedræt er effektivt, bevæger vi vores krop ned i en tilstand, hvor den kan hvile, restituere og komme sig. Dette kaldes for den parasympatiske tilstand. Her er vores sind mere afslappede, mere kreative, og vi finder tilstande med flow og forbindelse. Når jeg udfører dette arbejde med atleter f.eks., taler vi om dette som en præstationstilstand. En del af det er at bringe din bedste udgave af dig selv til enhver situation i spil og tage gode beslutninger i disse udfordrende øjeblikke.

“Efter fem år med knæsmerter i forbindelse med løb og deraf diverse undersøgelser, scanninger, fysioterapitimer kontaktede jeg Ronnie. Men sit indgående kendskab til kroppens dynamik, fik han hurtigt løsnet op for de spændinger der var den primære årsag til knæproblemerne, og efter to behandlinger kunne jeg løbe igen. Ydermere fik jeg åbnet op for en mental tilstand af lethed og ro, jeg ikke havde mærket i mange år”

-Pernille