Aktiver Din Kettlebells Træning

 

Workshoppen hvis mål er at introducere dig for eller mestre kettlebells træning.

Kettlebells kombinerer styrke, fleksibilitet, mobilitet og anaerob træning i én træning. Samtidig træner du specifikt alle de elementer og fysiske træk, der kræves af en atlet i konkurrence, hvilket gør det til et ekstremt effektivt supplement. Derfor betragter jeg kettlebells som det bedste træningsredskab, når det kommer til fundamental styrke og udholdenhed.

En ting som de fleste mennesker med rygproblemer har tilfælles er, at de har ”inaktive” og svage ballemuskler. Hvis du ikke lærer at få dem aktiveret og styrket, vil det ofte føre til flere rygproblemer, da ryggen overtager arbejdet med at løfte fra de ellers kraftfulde ballemuskler. Ballemusklerne bliver højst engageret under træning med kettlebells sammen med vores hoftebøjer, som er en lige så vigtig muskelgruppe.

Som med alt andet jeg laver, tilpasser jeg undervisningen individuelt så alle kan være med. Der kan være stor forskel på, om det er en fodboldspiller som har brug for mere nærkampsstyrke, eller om en person med kroniske rygsmerter vil gøre en proaktiv indsats for at slippe af med sine smerter.

Jeg underviser dig i at:

  • Mestre de grundlæggede kettlebells-øvelser på en sikker måde
  •  Forstå de grundlæggende funktionelle bevægelsesmønstre
  • Hvordan du sætter flere øvelser sammen til dine egne sekvenser
  • Individuelt træningsprogram der er tilpasset dine mål og behov 

I forbindelse med træning til Frømandskorpsets Elevskole oplevede jeg i en længere periode stagnerede performance med en, tilsyneladende, endeløs række af skader i primært venstre knæ. Efter et forløb hvor vi fokuserede dele af min styrketræning på kettlebells træning, oplever jeg et styrket kropsligt fundament samt forbedret udholdenhed i såvel styrke som løb – alt sammen uden en eneste skade

-Mads

Antal : 1 – 8 personer

Lokation:  Fredensborg eller efter aftale

Book Workshop: info@ronnierasmussen.dk